Blog

Hvad er en 404 fejl, og hvorfor opstår den?

Har du nogensinde klikket på et link og mødt beskeden “404 – Siden blev ikke fundet”? Det er, hvad vi kalder en 404 fejl. Denne fejl vises, når browseren forsøger at tilgå en side på en hjemmeside, men serveren kan ikke finde den. Kort sagt: siden eksisterer ikke dér, hvor linket fører hen.

En 404 fejl er en del af HTTP-statuskoderne, som servere bruger til at kommunikere med din browser. 404 betyder specifikt: Serveren er nået, men den ønskede side findes ikke.

Typiske årsager til 404 fejl

Der er flere grunde til, at du kan få en 404 fejl på en hjemmeside:

• Forkert URL: Brugeren har tastet adressen forkert
• Siden er slettet: Den oprindelige webside findes ikke længere
• Brudt eller forældet link: Linket peger på noget, der engang eksisterede
• Ændringer i permalink-strukturen: Især relevant ved flytning eller redesign af WordPress-sider

Er 404 fejl dårlige for din hjemmeside?

Ja og nej. En enkelt 404 fejl er ikke katastrofal. Det sker indimellem for alle hjemmesider. Men hvis din side har mange 404 fejl, kan det påvirke både:

• Brugeroplevelsen: Besøgende, der lander på døde link, bliver frustrerede og forlader måske din side hurtigt igen
• SEO (søgemaskineoptimering): Google kan opfatte mange døde links som et tegn på dårlig vedligeholdelse – hvilket kan påvirke din placering negativt

Sådan finder du 404 fejl på din hjemmeside

Før du kan løse en 404 fejl, skal du finde ud af, hvor den opstår. Heldigvis findes der flere metoder – både manuelle og automatiserede – til at opspore fejlene.

1. Brug Google Search Console

Google Search Console er et gratis værktøj, som Google stiller til rådighed. Her kan du få overblik over alle 404 fejl, Google har fundet på din side.

1. Log ind på din Google Search Console konto
2. Gå til “Dækning” i venstre menu
3. Se efter “Fejl” og find specifikke sider med “404 (ikke fundet)”

2. Brug crawl-værktøjer som Screaming Frog

Hvis du ønsker mere avanceret analyse, kan Screaming Frog SEO Spider bruges til at crawle hele din side:

• Download og installer værktøjet
• Indtast din sides URL og start en crawl
• Under tabben “Response Codes”, filtrér efter 404

3. Installer plugins (for WordPress-brugere)

Bruger du WordPress? Så findes der flere plugins, som automatisk registrerer 404 fejl. Eksempler inkluderer:

• Redirection: Sporer og logger 404 fejl automatisk
• Yoast SEO Premium: Har en “redirect manager”, der hjælper med at opdage og rette fejl

Hvordan retter du en 404 fejl?

Når du har fundet dine 404 fejl, er næste skridt at rette dem. Her er de mest effektive metoder, inddelt efter årsag.

1. Opret en 301 redirect

Den mest almindelige løsning er at lave en permanent 301 redirect fra den ugyldige URL til en relevant side. Et 301 redirect fortæller søgemaskiner og brugere, at siden er flyttet permanent.

Eksempel på brug:

• Den gamle URL var: ditdomæne.dk/gammelside
• Du laver en 301 redirect til: ditdomæne.dk/ny-side

Sådan gør du i WordPress

Installer Redirection-plugin og følg disse trin:

1. Gå til Værktøjer > Redirection
2. Indtast den gamle (forkerte) URL
3. Indtast den nye destinations-URL
4. Gem

2. Genskab den slettede side

Hvis siden ved en fejl blev slettet, kan du genskabe den. Dette er kun relevant, hvis indholdet stadig er værdifuldt for brugeren eller din SEO.

3. Opdater interne og eksterne links

Tjek, hvor det forkerte link er brugt – måske i dine blogindlæg, menuer eller fra eksterne sider. Ret dem til at pege på den korrekte side for at forebygge fremtidige fejl.

4. Tilpas din 404-side med hjælpsomt indhold

Selv når en side ikke findes, kan du stadig give brugeren en god oplevelse. En smart og brugervenlig 404-side kan indeholde:

• Forklaring på, at siden ikke blev fundet
• Et søgefelt
• Links til populære sider eller nyeste blogindlæg
• Et opmuntrende tonefald, evt. med et billede eller humor

Fejlfinding: Avancerede scenarier og løsninger

Permalinks i WordPress er ændret

Har du for nylig ændret permalink-strukturen i WordPress uden at sætte redirects op? Så kan det være årsagen til dine 404 fejl.

Løsning:

1. Gå til Indstillinger > Permalinks
2. Tjek, at strukturen passer til dine behov (fx “indlægstitel”)
3. Gem dine ændringer (selv hvis du ikke laver nogen)

Dette nulstiller permalink-filen (.htaccess) og kan løse visse 404 problemer.

Problemer med .htaccess-filen

.htaccess-filen spiller en central rolle i, hvordan WordPress håndterer URL’er. En fejl i denne fil kan forårsage 404 fejl på hele siden.

Løsning:

1. Log ind via FTP eller filhåndtering
2. Find .htaccess i rod-mappen på dit WordPress-site
3. Erstat med en standard-version fra WordPress support

Sådan undgår du 404 fejl i fremtiden

Vælg stabil URL-struktur fra starten

Skift ikke dine URL’er medmindre det er absolut nødvendigt. Hvis du alligevel gør det, så:

• Lav de rette redirects
• Informer dit team eller samarbejdspartnere

Overvåg løbende din side

Hav en fast rutine, hvor du tjekker efter 404 fejl – fx én gang om måneden. Brug de nævnte værktøjer og hold hjemmesiden opdateret.

Hold øje med brudte links

Brug plugins som Broken Link Checker til automatisk at overvåge og rapportere døde links. På den måde kan du tage aktion, før nogen besøgende rammer en fejlside.

404 fejl og SEO: Hvad du skal vide

Mange spørger: “Skader 404 fejl min rangering i Google?” Svaret er: ikke nødvendigvis. Her er nuancerne:

• Enkeltstående fejl:
  

  FAQ: Sådan forstår og løser du en 404 Fejl på din hjemmeside

  Hvad betyder en 404 fejl, og hvorfor ser jeg den?

  En 404 fejl opstår, når den ønskede side ikke kan findes på serveren.
  Det betyder, at browseren ikke kan finde den adresse, du har forsøgt at tilgå.
  For dig som websideejer eller udvikler skyldes det typisk, at en side er blevet slettet, omdøbt eller flyttet uden korrekt viderestilling.
  Det kan ske ofte i WordPress, hvis man ændrer permalinks eller sletter sider uden at opdatere interne links.
  Det er ikke nødvendigvis alvorligt, men det bør rettes for at give brugerne en god oplevelse og undgå SEO-tab.

  Hvordan finder jeg ud af, hvilke sider der giver 404 fejl på min hjemmeside?

  Du kan finde 404 fejl ved at bruge gratis værktøjer som Google Search Console eller Screaming Frog SEO Spider.
  Search Console viser dig præcis, hvilke URL’er Google ikke kan finde, og hvornår fejlen blev opdaget.
  I WordPress kan du også bruge plugins som “Redirection” til at logge 404 hits direkte fra dine besøgende.
  Det er en god idé regelmæssigt at tjekke for disse fejl, især efter redesigns eller ændringer i struktur.
  Jo før du opdager dem, jo hurtigere kan du rette dem og forbedre brugeroplevelsen.

  Hvordan løser jeg en 404 fejl i WordPress?

  For at løse en 404 fejl i WordPress skal du først finde den manglende side.
  Hvis siden er slettet, kan du oprette den igen eller oprette en 301 redirect til en relevant side.
  Brug et plugin som “Redirection” til nemt at styre viderestillinger uden kodning.
  Hvis du har ændret permalinks, så sørg for, at dine URL’er matcher med de interne links.
  Husk også at rense browsercache og opdatere din sitemap i Google Search Console.

  Gør 404 fejl skade på min SEO?

  Ja, mange uopdagede 404 fejl kan skade din SEO over tid.
  Google ser dem som døde ender og kan tage dem som tegn på en dårligt vedligeholdt hjemmeside.
  Hvis vigtige sider fejler, kan du miste placeringer i søgeresultaterne og få færre besøgende.
  Heldigvis ignorerer Google mindre fejl, især på store sider – men det er stadig bedst at rette dem.
  Ved at viderestille gamle sider korrekt sikrer du, at både brugere og søgemaskiner finder det, de leder efter.

  Hvordan laver jeg en 301 redirect for at undgå 404 fejl?

  En 301 redirect sender automatisk besøgende og søgemaskiner fra en gammel URL til en ny.
  I WordPress kan du bruge et plugin som “Redirection” til at oprette disse viderestillinger uden teknisk viden.
  Du skal blot indtaste den gamle URL og den nye URL i plugin’et – så sørger det for resten.
  På mere avancerede sider kan du gøre det i .htaccess-filen, men det kræver kendskab til serveropsætning.
  Sørg for kun at lave 301 redirects til relevante og eksisterende sider for bedste SEO-effekt.

  Hvordan laver jeg en brugervenlig 404 side?

  En god 404 side hjælper brugeren videre i stedet for at stoppe besøget brat.
  Inkludér f.eks. et søgefelt, links til populære sider og en venlig besked.
  I WordPress kan du tilpasse din 404-skabelon i dit tema eller bruge et page builder-plugin.
  Målet er at guide brugeren tilbage til nyttigt indhold – og måske endda få ham til at blive længere.
  En professionel og hjælpsom 404 side viser, at du har styr på din hjemmeside og tænker på brugeroplevelsen.

Hvad er en 302 redirect?

En 302 redirect er en midlertidig omdirigering af en webside til en anden URL. Det betyder, at når en bruger eller søgemaskine forsøger at tilgå en bestemt side, vil de i stedet blive sendt til en anden – men kun midlertidigt. Hjemmesidens oprindelige URL forventes at vende tilbage til sin plads senere.

Dette står i modsætning til en 301 redirect, som er en permanent omdirigering. Valget mellem de to har afgørende betydning for SEO og brugeroplevelse. I denne artikel guider vi dig igennem præcis hvornår og hvordan du bruger en 302 redirect, så du undgår dyre fejltagelser.

Forskellen mellem 302 og 301 redirects

En af de største udfordringer for website-ejere og SEO-specialister er at kende forskellen på de forskellige typer af redirects — og især at vælge den rigtige i hvert scenarie.

Hvad er en 301 redirect?

En 301 redirect signalerer, at en side er flyttet permanent. Når Google og andre søgemaskiner ser denne type redirect, overfører de det meste af linkværdien (også kaldet “link equity”) til den nye adresse.

Hvad er en 302 redirect?

En 302 redirect fortæller derimod søgemaskinerne, at flytningen kun er midlertidig. Derfor overføres der som regel ikke linkværdi eller autoritet, fordi den oprindelige side forventes at komme tilbage senere. Google er dog blevet bedre til at håndtere 302 redirects, men anbefaler fortsat, at du bruger den korrekte redirect-type.

Det korte svar: Brug 301 ved permanente ændringer og 302 ved midlertidige.

Hvornår bør du bruge en 302 redirect?

Der findes flere scenarier, hvor det er korrekt – og direkte smart – at bruge en 302 redirect. Her er de mest almindelige situationer:

1. Midlertidig nedetid eller vedligeholdelse

Hvis du fx har brug for at tage en side offline midlertidigt for opdateringer, kan du bruge en 302 redirect til at sende brugerne til en informationsside eller en relevant sektion på dit website. Det sikrer både brugeroplevelsen og undgår SEO-skader.

2. Test af nyt design, layout eller konverteringsflow

Arbejder du med A/B-test? Det er almindeligt at bruge 302 redirects til at sende trafik til forskellige versioner af en side midlertidigt for at måle performance. Da testen er midlertidig, bør du ikke signalere til Google, at den nye side er den permanente udgave.

3. Lagerstatus og produktvariationer i e-commerce

Har du udsolgte produkter, men forventer at få dem på lager igen? Brug en 302 redirect til et lignende produkt i mellemtiden. Når produktet er tilbage, fjernes redirecten – og SEO-autoriteten fra den oprindelige produktside bevares.

4. Kampagnesider og sæsonbetinget indhold

Kører du midlertidige kampagner – fx en julespecial eller Black Friday? I den periode kan trafik fra en generel kampagne-URL redirectes midlertidigt til kampagnesiden med en 302 redirect. Efter kampagnen vender URL’en tilbage til sit tidligere indhold.

5. URL-fejl eller parametre i brug

Hvis en besøgende lander på en side med manglende eller forkerte URL-parametre, kan du styre brugeren videre med en 302 redirect til en brugbar eller korrekt version af siden – uden at miste SEO-autoritet på den oprindelige URL.

Hvordan påvirker en 302 redirect din SEO?

Det er her, tingene bliver interessante. Fordi 302 redirects er midlertidige, tolker søgemaskiner dem anderledes end permanente redirect-typer.

Linkværdi og autoritet

En 301 redirect videresender linkværdi fra den oprindelige side til den nye. En 302 redirect gør normalt ikke. Det betyder, at hvis du redirecter en vigtig side med stærke backlinks via en 302, så kan du miste SEO-værdien midlertidigt – eller permanent, hvis redirecten aldrig fjernes.

Google har dog udtalt, at nyere søgemaskinealgoritmer i visse tilfælde kan overføre linkværdi på en 302, hvis den har været aktiv i længere tid. Men du bør ikke satse på det – brug den rigtige redirect fra starten.

Indeksering og rangering

Med en 302 forventer Google, at den oprindelige side kommer tilbage. Derfor vil den ofte blive ved med at indeksere den gamle side, og måske endda ignorere den side, du redirecter til. Det kan føre til kanibalisering, lavere synlighed og forvirring omkring, hvilken side der egentlig skal ranke i søgeresultaterne.

Kort sagt: Brug kun en 302 redirect, når du helt sikkert ved, at omdirigeringen er midlertidig.

Sådan implementerer du en 302 redirect korrekt

Der findes flere måder at opsætte en 302 redirect på, afhængigt af hvilket system dit website kører på. Her er de mest almindelige metoder:

1. Via .htaccess (Apache)

Redirect 302 /gammelside https://www.ditdomæne.dk/ny-side

Bemærk: Denne metode kræver, at din server kører Apache og at du har adgang til .htaccess-filen.

2. Via CMS (fx WordPress)

Bruger du WordPress, kan du nemt implementere 302 redirects med plugins som:

• Redirection
• Yoast SEO (via premium version)
• Rank Math

Disse plugins giver dig mulighed for at vælge redirect-type og mål-URL med et par klik.

3. Via server-side scripting (PHP, Node.js, etc.)

header("Location: https://www.ditdomæne.dk/ny-side", true, 302);
exit();

Fordelene her er fleksibilitet og præcis kontrol, men det kræver teknisk indsigt.

Typiske fejl ved brug af 302 redirects

Mange laver fejl, når de skal vælge mellem en 301 og en 302 redirect. Her er de mest hyppige faldgruber:

• At bruge 302 i stedet for 301 ved permanent flytning: Den mest almindelige fejl – og den som koster mest på SEO.
• At lade en 302 være aktiv i månedsvis: Det sender forkerte signaler til Google og kan skade din indeksering.
• At redirecte til irrelevante eller irreparerede sider: Det skader brugeroplevelsen og Googles tillid.
• At lave kæder af redirects (redirect chains): Det langsommeliggør indlæsningen og forvirrer søgemaskiner.

Undgå disse fejl ved altid at matche redirect-typen til den faktiske hensigt, og hold øje med dine redirects løbende via Google Search Console eller Screaming Frog.

Hvornår skal du ændre en 302 til en 301?

Et klassisk spørgsmål. Hvis du har brugt en 302 redirect midlertidigt, men finder ud af, at flytningen bliver permanent, skal du så opdatere til 301? Ja!

En 302 sender signalet om, at den oprindelige side vender tilbage. Hvis det ikke sker, risikerer du at spilde SEO-potentiale og forårsage duplicate content eller rankingproblemer. Så snart det står klart, at en redirect ikke længere er midlertidig, bør du hurtigst muligt opdatere til en 301 redirect.

302 vs. JavaScript redirects – vigtig pointe

Du bør være opmærksom på, at ikke alle redirects op

FAQ om 302 Redirects

Hvad er en 302 redirect, og hvad bruges den til?

En 302 redirect er en midlertidig omdirigering fra én URL til en anden.
Den fortæller søgemaskiner og brugere, at det er en midlertidig ændring, og at den oprindelige side kommer tilbage. For dig som arbejder med webudvikling eller digital markedsføring, betyder det, at du kan flytte trafik uden at påvirke den oprindelige sides SEO-værdi permanent. Det er især nyttigt ved tidsbegrænsede kampagner, A/B-tests eller midlertidig ombygning af en underside. Husk dog at bruge den korrekt, så søgemaskiner ikke fejltolker din hensigt og i værste fald ignorerer den oprindelige URL i søgeresultaterne.

Hvad er forskellen på en 301 og en 302 redirect?

En 301 redirect er en permanent omdirigering, mens en 302 redirect er midlertidig. Søgemaskiner overfører typisk linkværdi (link juice) ved en 301, men ikke nødvendigvis ved en 302. Hvis du bruger en 302 ved en vedvarende URL-ændring, kan du risikere, at SEO-værdien ikke følger med. Omvendt kan det skade brugeroplevelsen, hvis du bruger en 301 til noget, der kun skal ændres et kort øjeblik. Derfor er det vigtigt at vælge den rette type i forhold til formålet med redirecten.

Hvornår bør man bruge en 302 redirect og ikke en 301?

Du bør bruge en 302 redirect, når URL-omdirigeringen kun er midlertidig. Det kan fx være ved vedligeholdelse af en side, en midlertidig kampagne, eller når du tester nyt indhold. Formålet er at bevare den gamle URL’s placering i søgeresultaterne, mens du midlertidigt sender trafikken et andet sted hen. Søgemaskiner forstår, at den oprindelige side ikke skal fjernes fra deres indeks. Det er vigtigt, at du husker at fjerne redirecten igen, når den ikke længere er nødvendig.

Påvirker en 302 redirect SEO negativt?

En korrekt implementeret 302 redirect skader som udgangspunkt ikke SEO. Men hvis den bruges i situationer, hvor en 301 redirect ville være mere passende, kan det føre til tab af linkværdi og ranking. Det skyldes, at søgemaskiner kan opfatte det som om, den oprindelige side stadig er vigtig, og derfor ikke overfører autoritet til den nye URL. Derfor er det afgørende at være bevidst om intentionen bag redirecten. Brug 302 kun, når redirecten virkelig er midlertidig.

Hvordan implementerer man en 302 redirect korrekt?

En 302 redirect implementeres typisk via serverkonfiguration eller CMS. I Apache-servere gøres det fx i .htaccess-filen med følgende regel:

Redirect 302 /gammel-side.html https://www.dinside.dk/ny-side.html

I CMS’er som WordPress kan du bruge plugins som Redirection til nemt at styre redirects. Husk altid at teste din redirect med værktøjer som HTTP Status Code Checker, så du sikrer, at den returnerer statuskode 302. Dette er vigtigt for korrekt SEO-håndtering og sporbarhed.

Hvad sker der, hvis man bruger en 302 redirect forkert?

Hvis du bruger en 302 redirect, hvor der burde have været en 301, kan du miste værdifuld linkværdi. Det betyder, at den nye side ikke får fuld SEO-fordel af den oprindelige side. Derudover kan søgemaskiner fortsætte med at vise den gamle URL i søgeresultaterne, hvilket forvirrer både bots og brugere. I nogle tilfælde kan det føre til duplicate content, hvis søgemaskinen indekserer både den nye og den oprindelige. Derfor er det vigtigt at dokumentere din omdirigering og regelmæssigt kontrollere, at redirects stadig giver mening.

Hvad er en 301 redirect?

En 301 redirect er en permanent viderestilling fra én URL til en anden. Når du sletter, flytter eller ændrer strukturen på sider på dit website, hjælper en 301 redirect dig med at sende både brugere og søgemaskiner videre til den korrekte adresse – uden at miste værdifuld SEO-værdi og trafik.

Forestil dig, at du har haft en fysisk butik på Strøget i årevis. Du flytter til en ny adresse, men ønsker, at kunder automatisk skal finde dig det rigtige sted. En 301 redirect er det digitale skilt, der viser vej til din nye placering.

I denne guide lærer du:

• Hvad en 301 redirect helt præcist er
• Hvordan den virker teknisk og SEO-mæssigt
• Hvornår og hvordan du bør bruge den
• De største fejl – og hvordan du undgår dem

Lad os dykke ned i detaljerne og sikre, at din sides autoritet og trafik ikke går tabt ved næste opdatering.

Hvordan fungerer en 301 redirect teknisk?

Når nogen forsøger at tilgå en gammel URL, der er blevet erstattet, sender webserveren en HTTP-statuskode “301” til browseren. Denne kode fortæller søgemaskinen og brugeren, at siden er blevet permanent flyttet, og at de bør gå til den nye adresse.

Det tekniske flow ser typisk sådan ud:

1. Brugeren indtaster den gamle URL eller klikker på et link.
2. Serveren svarer med en 301-statuskode og den nye placering.
3. Browseren og søgerobotter videresender automatisk brugeren til den nye URL.

Her er et konkret eksempel:

301 Redirect fra:
https://eksempel.dk/produktside-gammel

Til:
https://eksempel.dk/produkter/ny-produktnavn

Hvorfor er 301 redirects vigtige for SEO?

Hvis du blot sletter en side eller ændrer URL’en uden en korrekt 301 redirect, risikerer du at smide værdifuld SEO-værdi ud med badevandet. Her handler det ikke kun om brugervenlighed – det handler også om autoritet, backlinks og rangeringer.

Beholder linkværdi (link equity)

En af de mest afgørende fordele ved en 301 redirect er, at den viderefører store dele af linkværdien fra den oprindelige side til den nye. Google har tidligere meldt ud, at op mod 90–99 % af linkværdien overføres ved en korrekt implementeret 301 redirect.

Forhindrer 404-fejl og tab af trafik

Ingen bruger ønsker at lande på en død side. En 301 redirect sikrer, at besøgende og crawlerbots ikke rammer en 404-side – hvilket både kan skade brugeroplevelsen og signalere dårlig vedligeholdelse til Google.

Understøtter omstrukturering, rebranding og migreringer

Laver du en domæneskift, en ny URL-struktur eller ændrer du produktkategorier? Så er redirects dit bedste værktøj til at styre overgangen uden SEO-tab.

Hvornår bør du bruge en 301 redirect?

Det er ikke altid, du har brug for en 301 redirect – men i mange tilfælde er det et must. Her er de mest almindelige scenarier:

• Ændring af URL-struktur: Hvis du optimerer dine URL’er for SEO eller brugervenlighed.
• Sletning af sider: Når en side ikke længere eksisterer, men du har en relevant erstatning.
• Flytning af indhold: Hvis du opretter en ny version af en side med opdateret indhold.
• Domæneskifte: Når du ændrer dit domænenavn.
• HTTPS-migrering: Når du flytter hele dit site fra HTTP til HTTPS.

Sådan implementerer du 301 redirects korrekt

Der findes flere måder at implementere en 301 redirect – og den bedste metode afhænger af din platform. Her er de mest almindelige løsninger:

.htaccess (for Apache-servere)

Hvis dit site kører på en Apache-server, kan du tilføje redirect-regler direkte i filen .htaccess:

Redirect 301 /gammel-side https://ditdomæne.dk/ny-side

NGINX serverkonfiguration

Bruger du NGINX, skal du definere redirect i serverkonfigurationen:

rewrite ^/gammel-side$ https://ditdomæne.dk/ny-side permanent;

WordPress-plugins

I WordPress kan du nemt håndtere redirects via plugins som:

• Redirection
• Rank Math SEO
• Yoast SEO Premium

Fordelen ved plugins er, at du slipper for teknisk kode – og får et godt overblik over aktive og fejlende redirects.

CMS-indbyggede systemer

Platforme som Shopify, Wix og Squarespace har ofte indbyggede redirect-funktioner i backend. Undersøg, hvad dit CMS tilbyder.

Best practices: Sådan undgår du de klassiske fejl

At opsætte en 301 redirect virker måske simpelt – men mange begår fejl, der koster trafik og placeringer.

Redirect ikke til irrelevante sider

Sørg altid for, at den nye destination er tæt relateret til den oprindelige side. Ellers kan Google vælge ikke at følge redirecten SEO-mæssigt – og brugeren får en dårlig oplevelse.

Undgå redirect-kæder og loops

En redirect-kæde opstår, når A → B → C → D. Det bremser loadtiden og forvirrer søgemaskinerne. Redirect-loops (A → B → A) er endnu værre, da de fører til fejl.

Redirect individuelle sider – ikke hele domænet

Hvis du skifter domæne, så lav 1:1 redirects fra de gamle sider til deres tilsvarende nye version – ikke én stor redirect fra hele domænet til forsiden.

Test dine redirects

Brug værktøjer som:

• httpstatus.io
• Redirect Checker

…eller browser-udvidelser som Redirect Path til Chrome til at sikre korrekt funktion.

301 redirect vs. 302 redirect: Hvad er forskellen?

En almindelig forvirring opstår mellem 301 og 302 redirects. Begge sender bruger og bot videre til en ny side, men forskellen ligger i, hvordan Google håndterer dem.

• 301 – Permanent redirect: Søgemaskiner overfører SEO-værdi og opdaterer deres indeks.
• 302 – Midlertidig redirect: Søgemaskiner beholder den gamle URL i indeks og videregiver IKKE SEO-værdi permanent.

Brug kun 302 redirects, hvis du midlertidigt flytter en side – fx i forbindelse med kampagner eller vedligeholdelse.

Sådan vedligeholder du dine redirects over tid

SEO er ikke en “sæt og glem” disciplin – og det gælder også for redirects. Her er, hvordan du holder styr på dem på lang sigt:

• Overvåg 404-fejl i Google Search Console og redirect relevante hits.
• Slet
  

  Ofte stillede spørgsmål om 301 Redirects

  Hvad er en 301 redirect, og hvorfor er den vigtig for SEO?

  En 301 redirect er en permanent viderestilling fra én URL til en anden.

  Denne type redirect fortæller søgemaskiner, at siden er flyttet for godt. For dig som arbejder med SEO eller ejer en webshop, betyder det, at du kan bibeholde linkværdi og søgeplaceringer, selvom en side flyttes. Uden en korrekt 301 redirect risikerer du at miste både trafik og synlighed. Det er derfor vigtigt at implementere 301 redirects, når du ændrer URL-struktur på dit site.

  Hvornår bør jeg bruge en 301 redirect på mit website?

  Du bør bruge en 301 redirect, når en side flyttes permanent til en ny URL.

  Det gælder typisk ved redesign af dit website, ændring af URL-struktur, omdirigering af udløbne produkter eller migrering til et nyt domæne. Formålet er at sikre, at både brugere og søgemaskiner lander det rigtige sted. Uden redirect risikerer du “404 – side ikke fundet”, hvilket skader både brugeroplevelse og SEO. Sørg derfor altid for at opdatere dine links med en korrekt 301 redirect.

  Påvirker en 301 redirect min placering i Googles søgeresultater?

  Ja, en korrekt 301 redirect hjælper med at bevare dine placeringer i søgeresultaterne.

  Google overfører typisk 90-99 % af den oprindelige sideautoritet via en 301 redirect. Det betyder, at du ikke mister værdifuld SEO-værdi, hvis redirecten er implementeret rigtigt. Dog kan der være kortvarige udsving i placeringer efter en omdirigering. Det er derfor vigtigt at holde øje med din søgetrafik og sikre, at alle redirects fungerer som de skal.

  Hvordan opretter jeg en 301 redirect i .htaccess på et Apache-site?

  Du opretter en 301 redirect i .htaccess ved at bruge en specifik redirect-syntaks.

  En simpel redirect ser sådan ud:
  Redirect 301 /gammel-side https://www.ditdomæne.dk/ny-side. Filen .htaccess skal placeres i roden af dit website, og husk at teste ændringerne, før du går live. Dette gælder især hvis du administrerer en webshop eller større site, hvor fejl kan koste trafik. Lav altid backup af din .htaccess-fil, før du foretager ændringer.

  Hvordan tester jeg om mine 301 redirects virker korrekt?

  Du kan teste dine 301 redirects ved at bruge online værktøjer og browser-plugins.

  Nogle af de mest populære værktøjer inkluderer Redirect Checker, Screaming Frog og Chrome-udvidelsen Redirect Path. Når du indtaster den gamle URL, skal systemet returnere en HTTP-statuskode 301 og sende dig videre til den nye side. Tjek også Google Search Console for crawl-fejl og redirect-advarsler. Det sikrer at dine redirects fungerer optimalt og ikke forvirrer søgemaskinerne.

  Er der forskel på 301, 302 og 307 redirects?

  Ja, forskellen ligger i om redirecten er permanent eller midlertidig.

  En 301 redirect er permanent og overfører SEO-værdi, mens en 302 og 307 er midlertidige og ikke nødvendigvis gør det. 307 bruges oftest i nyere protokoller som HTTP/2 og holder request-metoden intakt. Til SEO-formål bør du altid vælge 301 ved permanente ændringer. Felaktig brug af 302 eller 307 kan forvirre søgemaskiner og skade din synlighed.